sinatra.dk
Arkiv, rss + Admin
 
Løkken strammes
0 Kommentarer | 02/06-2014 15:31 sinatra
Det er dagen før dagen for Løkkedrengen. Vor tids største politiske talent, som tilhængerne kalder ham. Fadbamsen og Lille-Lars fra Græsted som folkeviddet har døbt ham.

Jeg har aldrig været tryg ved Løkke. Hans mål for samfundet er frit-valg og at det skal kunne betale sig at arbejde. Der er noget lavstammet ved de ambitioner. Samtidig har hans politiske karriere - som er flot, ubetinget - konstant trukket et spor af småskandaler efter sig. Fra aflyst Hanne Boel koncert og ubetalt regning til samme i de tidligste 80ere, og helt frem til fornylig hvor han i en solid brandert cyklede rundt på Strøget indtil han blev stoppet af et cykelstativ.

Skandalerne har aldrig nået Brixtoftes niveau, men han er gået til kanten så mange mange gange i årenes løb, at jeg synes at det er rimeligt hvis der i morgen bliver truffet den beslutning at det ikke går længere. Særligt når man står sig i spidsen for et parti som prædiker at man skal i arbejdstøjet og sætte tæring efter næring og i øvrigt ikke ligge nogen til last.

Så er der det med det politiske håndværk. Talentet er jo til stede. Ubetinget. Store forlig som kommunalreformen og supersygehusene kræver en nærmest overmenneskelig indsats og ildhu, og opgøret med efterlønnen var en politisk og taktisk genistreg. Det kan han - fadbamsen.

Men om det så var godt at vi fik nedlagt amterne og centraliseret magten og arbejdspladserne yderligere. Om det egentlig blev bedre og billigere. Om det blev En mere effektiv offentlig sektor som konkurrenten ynder at udtrykke det, synes jeg ikke at der bliver talt så meget om. Der virker Løkke snarere som en projektleder, der afleverer et stykke færdigt arbejde, og er klar til at næste udfordring.

Jeg har svært ved at se sammenhængen i hans handlinger. F.eks. nedlæggelse af efterlønnen på et tidspunkt hvor arbejdsløsheden er stigende. Skulle man ikke hellere have fokuseret på at justere efterlønnen så den tog hensyn til f.eks. antal år på arbejdsmarkedet og arbejdets nedslidning af kroppen og livsindkomsten end blot at sætte en fast grænse for alle? Det var opportunt og taktisk godt set dengang, men var det i samfundet og borgernes interesse? Var det den bedste løsning?

Jeg tror at han er færdig. Der er sået for meget tvivl. Der har været tre store sager i pressen, og så må det være nok. Gratis underbukser kostede regeringsmagten, det kan ingen vælgere være tilfredse med. Jeg ved ikke hvad der sker i morgen på forretningsudvalgsmødet, men jeg er sikker på at Løkke ikke bliver statsminister igen.

 
Fennimore
0 Kommentarer | 01/10-2013 14:38 sinatra
JP. Jacobsen. Forfatteren der var så fin at hans J udtales som I, og som efter sigende døde mens han overvejede et komma. Hans to romaner Niels Lyhne og Fru Marie Grubbe er smukt skrevne tekster der på en baggrund af omhyggelige natur- og miljøbeskrivelser fortæller om menneskeligt forfald, visnende kærlighed, intenst følelsesliv og almindelig død og ulykke. Særligt Niels Lyhne er ganske enkelt en fabelagtig roman. Velskrevet i dybden på en måde som føles uforenelig med det 21. århundrede.

Jeg læser mest i s-toget, og det er en til tider bizar oplevelse at læse citater som:

Stakkels Fennimore! hun vidste ikke, at Lykkens svulmende Hymne kan synges saa tidt, at der hverken bliver Melodi eller Ord tilbage, men kun et Bavl af Trivialitet; hun vidste ikke, at den Rus, der løfter idag, den tager sin Kraft fra Imorgens Vinger;
Imens sidemanden spiller Fruit Ninja eller rytmisk fører tommelfingeren henover glaspladen mens billeder af müsli og hjemmebagt brød farer henover skærmen.

Ikke dermed sagt at det ene er bedre end det andet, men Jacobsens bøger er kultur, og kultur lever kun når det er på indersiden af folks hoveder. Det ånder ikke i harddisken, og jeg tvivler på at historien om Marie Grubbe der valgte kærligheden ligger på mange Kindles, hvis den overhovedet forhandles hos Amazon.

Så please alle I andre i toget. Læs lidt mere. Ellers døde Niels Lyhnes søn forgæves.

 
Orlov fra fraværet
0 Kommentarer | 06/09-2013 03:03 sinatra
Debatten om barsel til mænd fylder landets aviser, så jeg kan lige så godt springe ud og dele ud af min primærkilde.

Tre børn og tre gange 12 ugers barsel plus det løse. Ferier og omsorgsdage. De to sidste runder faldt i hhv. 2012 og 2013 - altså nu. Så jeg har det meste i frisk erindring. Dog skal det siges, at fædreorloven - som det retteligt hedder, ligger i perioden hvor babyen er ved at blive et barn og derfor ikke gylper, vågner om natten og alt det andet ulækre. Til gengæld bliver der kravlet mere, flået bøger ned fra hylderne og stillet større krav til underholdningen. Grundlæggende har jeg nydt ca. hvert minut af min tid med børnene, og personligt har jeg tre gode grunde til at mænd skal tage sig tid til at slippe tøjlerne på arbejdet i en periode (og damerne også. Det er sundt at stå af ræset).

  • Barnet får en helt tæt og intim kontakt til både far og mor. Hvis far ikke går hjemme i en længere sammenhængende periode, så bliver mor primær og far sekundær forælder. Det er synd for barnet
  • Anden grund er at hvis man som voksen ikke får etableret den tætte kontakt fra start, så risikerer man at falde i den fælde, at børnene i bund og grund er arbejde, og at kærligheden og intimiteten er noget man godt kunne tænke sig noget mere af men der er jo så meget andet og det er svært at finde tid. Pludselig er årene gået og man opdager hvad man er gået glip af. Næstmest hyppige beklagelse på dødslejet: Jeg arbejdede for meget
  • Tredje grund havde jeg ikke set komme på forhånd, men tiden hjemme er en gave for krop og sjæl. Hvis man har modet til at kigge ind i sig selv kan der komme et nyt og stærkere menneske frem, som ikke har behov for at bruge arbejdet som identifikation. Men arbejdet lider ikke af den grund. Tværtimod kan man passe arbejdet samvittighedsfuldt og hjemmet og sig selv ligeså, når verden er i balance. Det er stort. Min arbejdsplads vurderede min arbejdsindsats i 2012 til en topkarakter - en præstation langt ud over det forventede - på trods af at jeg var væk i fire måneder og havde nyfødt og 1½ årig derhjemme (plus en femårig). Jeg garanterer at min arbejdsindsats havde været ringere hvis jeg ikke havde holdt fædreorlov i 2012.

I et liv hvor man aldrig har tid nok, er der ingen gyldige grunde til ikke at tage de tilbud der gives. Og hvis man savner sit arbejde og ikke nyder sit hjemmeliv, ja så anbefaler doktoren at man forlænger perioden!

 
Udsæt konkurrencen
0 Kommentarer | 04/09-2013 02:56 sinatra
I dagens avis kan man læse, at erhvervsministeren vil have mere konkurrence for at få gang i væksten. I gårsdagens avis kunne man læse en kritik af BNP som målestok for et lands samlede .. kvalitet.

De to historier skriger til hinanden.

Man konkurrenceudsatte dansk Tv og fik sandsynligvis målbar vækst på en lang række parametre. Men er kvaliteten af TV blevet bedre? Man konkurrenceudsatte bogmarkedet og fik sandsynligvis vækst i bogsalget. Men boghandlerne lider, forlagene dør og begrebet smal bog er omdefineret til at betyde Ikke Krimi. Man konkurrenceudsatte den kommunale pleje og fik sikkert lavere priser på ydelserne. Men bagefter var alle indblandede chokerede over tidstyranniet og skemalægningen af rigtige menneskers behov.

Erhvervsministeren vil gerne konkurrenceudsætte apotekerne. Det vil muligvis give lavere prisere på visse typer medicin, men det vil helt sikkert også give vækst i det samlede medicinsalg og det vil fjerne kundernes adgang til seriøs rådgivning i forbindelse med købet.

Tilbage til historien med BNP som målestok. BNP måler den økonomiske aktivitet i et land, og skelner ikke mellem godt og skidt på nogen måde. Når der skal ryddes ud og renses op efter at en forurenende industri har ødelagt et stykke natur, så tælles dette arbejde på plussiden i BNP. Fordi det er økonomisk aktivitet som skaber arbejdspladser.

Den eneste fornuftige konklusion er at vi skal konkurrenceudsætte samfundets sigtelinier, så vi kan finde reelle alternativer til BNP og blind vækst.

 
Jeg er sej og tyndhudet
1 Kommentarer | 03/09-2013 01:55 sinatra
Jeg indeholder en nærmest uudtømmelig kilde af hverdag. Tidligt op, lave havregrød, skifte lortebleer, trøste grædende børn, give tøj på til hidsigt kæmpende børn, tørre havregrød af gulvet, aflevere, tage afsked, gå på arbejde osv. osv. I hvad der føles som en uendelighed. Jeg bilder mig ind at jeg er bedre end de fleste til at tage det. Til at finde en indre fred med at det ikke er mig det handler om og min selvudvikling og mine behov, men at det derimod bare er sådan livet er lige nu. Og at det er godt og vigtigt at jeg gør mig umage, selvom det ikke er intellektuelt udfordrende på den måde som vi ellers bilder os ind at vi gerne vil udfordres og leve.

Men jeg er altså god til det. Kan yde mit bedste og nyde det undervejs. Jeg er en mur. En hær til at opfostre børn.

Jeg har hele tiden mig selv med. Tænker. Lytter til musik. Læser i pauserne. Bevæger mig, mens jeg slider med ophavet. Modnes som menneske. Sådan føles det. Og det føles godt.

Indimellem mærker jeg dog også at huden er tynd visse steder. Måske er det prisen for at befinde sig så tæt inde ved navet i livets hjul. Jeg kan blive helt sort. Uventet. Det sker især når jeg ser og hører på andre mennesker som er i samme situation, men som slet ikke ser dybden i det og slet ikke tager udfordringen op. Jeg ser dem alle steder. På legepladsen med børn der kalder forgæves fordi mor/far er fordybet med at scrolle på deres smartphone. I hjem hvor barnet er en anledning til at shoppe sødt børnetøj og mange andre steder.

Jeg ser det overalt. En moderne - måske evig - måde at leve, hvor det ikke er til at se at mennesket inde bagved er i bevægelse. I dag blev jeg ramt mens jeg afleverede i vuggestuen. Det var så simpelt. To forældre mødes i gangen med deres børn. Den ene siger til den anden: Hvad ønsker din mand sig i fødselsdagsgave og den anden svarer: Et Weber stegetermometer. Det er helt klart unfair at tage det lille replikskifte så tungt som jeg gjorde, men lige der er jeg tynd. At ønske sig et Weber stegetermometer er ultimativt det samme som at sige, at man ingenting ønsker og ingenting kræver af livet.

Stram i ansigtet skyndte jeg mig hjem. Trådte ind ad døren med træt og sulten yngstemand, men prioriterede at finde Instant Karma frem før jeg varmede en flaske. Det er ligesom når trykket falder i flyveren: Sæt først din egen maske på og hjælp derefter dit barn.

 
Outsourcet til gaden
0 Kommentarer | 01/09-2013 16:03 sinatra
Der var noget radiosatire engang hvor de brugte vendingen udskrevet til gaden gentagne gange for at illustrere hvor absurd distriktspsykiatrien fungerede. På samme måde er der noget hult i de besparelser i danske organisationer som medfører at stillinger nedlægges i Danmark og jobfunktionen fortsætter i udlandet. Alt for mange i min sekundære bekendtskabskreds har noget i denne stil stående på linkedin:

Der er ikke så meget at sige, andet end at jeg nægter at tro at Danmark som hele har glæde af denne bevægelse. Det er stille og rolig underminering, og det kan skyldes at vi er dovne, dyre, laskede eller noget andet. Men løsningen er ikke at vi får udlandet til at betjene vores infrastruktur. Man kan ikke fjernbetjene et land.

 
Byfest
0 Kommentarer | 31/08-2013 07:53 sinatra
Der er byfest i Køge. Absolut ikke noget kønt syn. Overhovedet. Hele oplandet er kommet til byen og fremviser deres stramme oversize tøj og udkantstatoveringer. Jeg kan næsten ikke bære at have børnene med på torvet i denne uge. Tænker at deres barnetro på at voksne er søde og ordentlige mennesker totalt kollapser i dette inferno af fadøl og lortemusik.

Og det er faktisk musikken der undrer mig mest ved dette årligt tilbagevendende lortearrangement. Altså. Indrømmet. Jeg er overhovedet ikke målgruppe. Jeg er i den alder hvor jeg har for travlt til at investere i byfester. Men alligevel. Infernal, Fede Finn, Big Fat Snake som hovednavne .. igen? Jeg forstår det ikke.

Jeg passerede torvet en formiddag ved 10-tiden med barnevogn. Musikken bragede ud af højttalerne. Virkelig højt. Og det var anonym dansemusik med tung bas, hårdt beat og en pige der sang en banal tekst. Tænk hvis de spillede Chet Baker tænkte jeg. Og på resten af turen tænkte jeg på hvor anderledes verden ville være hvis folk hørte Chet Baker, Louis Armstrong & Ella Fitzgerald og Frank Sinatra når der skulle være fest.

En bedre verden, og en bedre byfest. Uden tvivl. Hermed en opfordring til arrangørerne næste år: Brug hele budgettet på Michael Bublé og få byfesten overstået på 1½ time. Det ville være godt på alle måder.

 
Trist Dirch
0 Kommentarer | 30/08-2013 03:05 sinatra
Jeg så Martin Zandvliets film om Dirch Passer i går. Den føltes som et mord på en af barndommens helte. Når jeg som barn besøgte min farmor og bedstefar (det hed de altså) så var det et højdepunkt når man kunne lokke bedstefar til at sætte nogle af de gamle 78ere på. Han havde en lille samling af dansk komik på plade. Storm P vitser om at damerne skal gå i forvejen og i det hele taget holde sig i baggrunden. Men bedst husker jeg Passer-pladerne. Op og då, skolekammerater osv. Det var vidunderligt at sidde der i stuen og grine over de gamle vitser.

Da Dirch døde var jeg otte år. Jeg kan tydeligt huske det. Min farmor købte billedbladet den uge, og resten af hendes liv lå det blad i hendes lille tidsskriftkassette som stod for enden af sofaen. Da hun døde godt tyve år senere var bladet der stadig. Jeg må have læst historierne om Dirchs liv en million gange.

Men filmen piller glansen og glæden af Dirch. Plottet er at Dirch og Kjeld Petersen var en slags brødre i komikken. At de bragte humoren op på et nyt niveau. Begge var dog drikfældige og havde hver deres dæmoner at kæmpe med, og da Kjeld så døde i 1962 brugte Dirch resten af sit lille på at spille klovn - ikke idiot som Kjeld Petersen ellers vender tilbage fra de døde for at beskylde ham for.

Ja, ja og ja sagde Dirch til alle klovnerollerne, måske fordi tilliden til talentet svigtede og måske fordi han blev kunstnerisk knækket af publikums latter da han prøvede at spille Lenny i Mus & Mænd, mens privatlivet sejlede og sjusserne blev større. Det hele endte da han faldt om på scenen i Tivoli. Gennemsvedt, udlevet med dårligt hjerte og Kim Larsen-bakkenbarter.

De to hovedrolleindehavere Nikolaj Lie Kaas og Lars Ranthe skal have stor ros for deres præstationer, og filmen er generelt vellykket i sin genskabelse af Dirchs glansroller og tiden de foregik i. Men hvor første halvdel er skarp i skildringen af Kellerdirch-tiden, så bliver resten lidt mere søgende i beskrivelsen af den lange nedtur. Det sværeste er dog at skulle acceptere at barndommens råbende skægge mand var en tragisk figur.

 
Krig og sammenhængskraft.
0 Kommentarer | 21/08-2013 07:06 sinatra
Tolstojs kæmperoman Krig og Fred foregår i Napoleonskrigenes Rusland. Jo længere man arbejder sig ind i romanen desto dybere bevæger man sig også ned i analysen af hvordan og hvorfor en lille million franskmænd pludselig vandrede tværs over Europa for at angribe Rusland. Vandringen fra vest mod øst kalder Tolstoj det. Hver analyse forkaster de lette svar på spørgsmålet. Det er ikke Napoleon som angriber Rusland. Heller ikke den franske hær. Heller ikke 1 mio individer. Den eneste overfladiske og korrekte forklaring er, at det er historiens hjul som ruller.

    Fænomenernes samlede årsagsmængde er ikke tilgængelig for den menneskelige forstand. Men trangen til at finde årsager ligger i menneskets sjæl. Og den menneskelige forstand, som ikke gennemskuer fænomenernes talløse og komplicerede forudsætninger, der alle hver for sig kan forekomme at være årsag, kaster sig over den første og mest nærliggende og siger: Dette er årsagen.

Citatet fra romanen forklarer hvorfor historieskrivning er nødvendig og hvorfor den altid vil være utilstrækkelig. Historien er en slags eksplosion af sommerfugleeffekten som får tiden til at gå med alle dens mønstre og gentagelser og fornyelser. Simpelthen. Det er nødvendigt at prøve at forstå, men tåbeligt at tro at man kan komme helt til bunds.

En anden ting jeg tænker på er noget jeg hørte den udskældte forsker Helmuth Nyborg udtale om intelligens - og ikke om kvindelig ditto heldigvis. Det han sagde var, at intelligens over tid konvergerer mod midten. At meget kloge forældre sandsynligvis får børn der er lidt mere jævnt begavede end dem selv, og at det samme gælder meget svagt begavede. Først kan det virke overraskende, men man skal tænke på det som en statistisk betragtning. Der er undtagelser, spring osv, men de fleste er jævnt begavede og den eneste måde det kan fortsætte er hvis intelligensen selv søger mod midten.

Jeg tænker at det også er et godt ideal for fordelingen af samfundets goder. At de fattigste vil opleve at deres børn i snit får det bedre end dem selv, og at de rigeste tilsvarende vil opleve at deres børn sandsynligvis bliver mindre rige. Alternativet er at goderne fordeles stadig mere ujævnt.

Det er i den optik at umiddelbart uretfærdige skatte som formue- og arveskat alligevel får en vis fordelingsmæssig retfærdighed.

Hvor kommer Tolstoj så ind henne? Jamen Tolstoj er den løftede pegefinger som advarer mod lette kortsigtede løsninger på samfundets langsigtede udfordringer. Man kan ikke konkludere ud fra et par medie-eksponerede eksempler, at sådan er de arbejdsløse. Ligesom ikke alle bankdirektører er grådige og alle nasserne sidder på børsen. Men man kan spekulere over om f.eks. ensidigt fokus på lavere skat løser de grundlæggende problemer eller blot tjener nogle mere snævre interesser. Og det samme gælder i øvrigt visse velfærdsydelser. Alle må yde deres. Samfundsidealer forudsætter tro på og et helhjertet engagement i fællesskabet. De fattige må i gang med at plukke jordbær og klippe pyntegrønt selvom det er surt, og de rige må skrue ned for profitten og stoppe eksporten af arbejdspladser til lavtlønslande, selvom det koster den private jet.

 
Første skoledag
0 Kommentarer | 19/08-2013 02:18 sinatra
Så blev det første skoledag for familiens ældste. Altså ældste blandt de yngste. Ti år hvor der skal læres en masse og alt det. Forældrene lærte også lidt bl.a. om at man ikke hele tiden skal ringe til lærerne og at der ikke er noget der hedder: Du er dum. Istedet kan man sige: Det du gør/siger er dumt.

Det er hermed taget til efterretning. Hvis jeg har kaldt nogen for dumme eller ligefrem kæmpefjolser vil jeg hermed gerne undskylde. Det var umodent og ubetænksomt. Dermed ikke sagt at de ikke kan være tossede at høre på.

 
Barselsbilleder
www.flickr.com

Nyeste kommentarer
Hjælp... digt/rim til min kæreste....(58)
06/12-2013 13:10 af sofie OMG selv fundet på
Jeg er sej og tyndhudet(1)
05/09-2013 08:32 af Clæus
Let them eat bitcoins(1)
30/07-2013 01:24 af sinætra
Filosofferne fra CEPOS(4)
09/07-2013 10:41 af grundskyld / Per Møller Andersen
Opus 61(1)
03/07-2013 05:32 af Clæus
Gik Churchill til faciolog?(1)
25/06-2013 04:21 af Clæus
Tanken er IKKE til salg!(11)
13/06-2013 08:15 af Frodes Hund
Cote de Boeuf i avisen(2)
24/02-2013 19:32 af Bjørn
Sinatras Erindringsbank(3)
20/02-2013 06:59 af Clæus
Min far(1)
04/02-2013 16:03 af Clæus

Andre blogs

Diverse

Twitter Updates

follow me on Twitter

GeoURL
eXTReMe Tracker

Powered By Site5.com

Sinatra.dk
Sax og samliv