| Der er altså noget særligt ved tyrkernes deltagelse i diverse slutrunder. Både fordi de spiller frisk til. Tyrkerne spiller jo fandenivoldsk i kontrast til eksempelvis Morten Olsens taktiske møgbold. Men tyrkerne er samtidig - trods landets pariastatus i EU-sammenhæng - den mest europæiske nation af dem alle. Når tyrkerne vinder, så forledes man til at tro, at hele Europa har vundet. Fra Norge til Sicilien kører bilerne rundt i gaderne og vifter med flag og dytter. Ja selv i Køge hører man dem.
Semifinalen mellem Tyskland og Tyrkiet kommer til at udfordre sympatien hos de mange tyske tyrkere. Hvem skal de holde med? Og kan de overhovedet tillade sig at juble hvis Tyrkiet trækker en finalebillet? Kan de lade være? Det bliver spændende. Ligeså spændende som de to resterende kvartfinalekampe. Holland-Rusland - som russerne spillede mod Sverige ser jeg ikke umiddelbart noget problem i at de kan nå finalen. Men Holland har været et af EMs bedste hold, så dem kan man jo heller ikke afskrive. Det bliver en spændende kamp. Stik modsat den sidste kvartfinale, som enten bliver spansk massakre på livstræt italiensk fodbold eller en kynisk italiensk strangulering mafia-style. Det første vil føles som mord på EM-historien, hvor Italien altid vinder over Spanien, og det andet vil føles som mord på fodbolden. Villa, Torres og de andre spiller som et finalehold.
Så det skal nok vise sig at italienerne vinder... |
27/08-2010 10:35 af nanna møller
17/05-2010 15:23 af Jakke
17/08-2009 07:45 af Knobbe
12/08-2009 16:45 af Clæus
11/08-2009 02:49 af Bo
08/07-2009 00:27 af sinætra
14/05-2009 03:22 af Clæaus
02/04-2009 03:28 af lækremichael
26/03-2009 09:44 af Jakke
20/03-2009 02:32 af Jakke