Det var i Ståles første halvår. Spillet havde kørt lidt lala de første måneder, men Allbäck og Ãlvaro lå begge i toppen af ligaens topscorerliste og holdet blev mestre, så noget virkede. Kampen falder som en del af en stime på seks sejre, som cementerer årets mesterskab. Derudover er det bemærkelsesværdigt, at FCK kommer bagud men vinder 4-1. Nordtyskerne kommer foran 0-1, men er ti minutter senere bagud 2-1 og ender som sagt med en sæk. Det er et vinderhold, med gejst og attitude som formår at køre sådan en sejr hjem, og det er stammen fra det hold som et halvt år senere vinder 1-0 over selveste Manchester United i Parken.

2½ år senere mødes de to hold igen. SønderjyskE har været nede og vende i Viasat'en, og FCK har skilt sig af med de fleste spillere fra sidste møde. Ved hver eneste transfer har mantraet lydt, at man skulle komme stærkere ud, og hver eneste gang har fans og sportsjournalister været lettere skuffede. Og den skuffelse er ved at bide sig fast i spillet. Bronze i sidste sæson, og en europacup, som ikke er værd at mindes. Min tanke var at Brede Hangeland var den eneste som holdt holdet inde i eufa-cup-kampene, og da han havde karantæne mod Aberdeen, var 4-0 lussingen uundgåelig. Men kampen i går. FCK kommer lynhurtigt foran, men formår ikke at fastholde gejsten og snøre sækken. Har vi hørt det før? SønderjyskE har læst på lektien, og ved at gejst og løbevillighed kan drive det vidt imod de ambitiøse københavnere. Således også i går. Bagefter går anfører Laursen på TV og siger, at to point i to svære kampe er tilfredsstillende. Haha.

Nå, men det var de skuffende transfere vi kom fra. På mål er intet forandret, bortset fra at Jesper ikke længere udstråler tidligere tiders vinderattitude. Tidligere startede vinderaksen med Christiansens farvede hår. Løb gennem Copenhagen Airforce - Gravgaard og rolige Hangeland, forbi indpisker og naturlig leder Linderoth op til den smukke svensker Allbäck, som med vilje og hårdt arbejde ledte holdet til sejr. What a team. Ved siden af vinderaksen lå spillere som Silberbauer og Lars Jacobsen i højre side, og i venstresiden overraskes jeg når jeg finder Bergvold og Urmas Rooba. Venstresiden blev der dog skiftet meget ud i. Erfarne Bergdølmo spillede de fleste kampe på backpladsen og Grønkjær skulle snart overtage venstrekanten. I angrebet lå verdens flinkeste mand - Âlvaro - og scorede stabilt i hele sin FCK-tid. Han scorede ca. 35 superligamål i sine tre sæsoner.

Hvad er der blevet af dem? Ãlvaro er byttet over med Ailton (fem mål i 40 superligakamp) og Allbäck er erstattet med den flegmatiske Nordstrand eller den hårdtarbejdende fodboldvagabond Junior. Ingen af dem driver holdet frem på Peter Møllersk vis, og ingen af dem er chefen, ham der altid starter inde og ham der er tillid og respekt omkring.

Så er der midtbanen. Den flagrende Sionko har erstattet slideren Silberbauer. I managerspillene et godt bytte, men who's got the power? Hvem scorede målene og hvem var med hjemme og dække op? Hutch er gået i stå. Han varmer boldene, spiller dem langsomt rundt. Bevæger sine lange ben mystisk rundt på banen. Tilgengæld er han genganger fra det gamle hold. Så det er lidt svært at kritisere ham til bunds. Hjalte og Kvist for Linderoth? Det er for let. Jeg ville foretrække at spille med ti mand mod elleve, hvis en af de ti var Linde. Fodbold er ikke for de tavse og flegmatiske. Når jeg lukker øjnene og finder billedet frem for mit indre øje, så er det regnvejr, Linde gestikulerer, armen peger fremad og han råber. Når jeg ser Hjalte for mig, så står han lidt genert og kigger ned i græsset. Hold da kæft mand! Bergvold for Santin på venstrekanten springer jeg over.

Forsvaret. Lars Jacobsen lukkede defensivt af og gik godt med i spillet. Pospech er nok bedre offensivt end Jacobsen, men han lukker ikke af og han virker heller ikke som en kommunikerende spiller. Mit billede af Jacobsen er en glad dreng med Silberbauers hovede fanget i en venskabelig skruestik. Brede og Gravgaard i midterforsvaret. Det var sublimt. Så kan Zanka da være nok så god. Og Ulrik Laursen og hvad de ellers hedder. Brede var fuldstændig forrygende god. FCKs bedste forsvarsspiller nogensinde tror jeg. Sikkerheden selv. To meter høj og godmodig som en kæmpe. Og sidste plads. Wendt overfor Urmas. ENESTE FUCKING STED HVOR FCK STÅR STÆRKERE NU END FOR TO½ ÅR SIDEN. Det er da grotesk.

Væk er vindertyperne OG stjernerne. Væk er denne aften som vi mindes.