| Telefonen ringede på arbejdet. Det var Mælkebøtten. Vuggestuen. Asta er syg, kom og hent hende. Vistnok ret almindeligt men første gang for mig. Så jeg forlod arbejdspladsen som en god far, og skyndte mig ned til hovedbanen. Her rendte jeg ind i faster Musse, og vi fik os lige en snak om familien og livet i almindelighed. Da jeg så let forsinket kom ind i terminalen blev jeg stoppet af TV2s kameramand, som ville filme mig på rulletrappen, mens jeg udtalte mig om havfruens planlagte Shanghaitur. Det blev til to takes. Første gang kom jeg til at grine, selvom det egentlig er dybt tragisk, at et politisk parti kan gøre den slags til en sag. Vi har nok i os selv, og vil ikke dele med andre. Jeg tænker, at de er bange for at ingen vil opdage at havfruen er væk. Nå, men jeg kom til Køge. Snakkede lidt med naboen. Hendes svigersøns lillesøster er kommet slet til skade i en trafikulykke i Amerika. Men jeg havde jo travlt. Asta sad og var syg nede i vuggeren. Op på cyklen og afsted.
Da jeg endelig kom frem havde barnet det fint. Jeg tog hende dog til lægen alligevel. Men lægesekretæren nægtede mig foretræde, når jeg ikke havde taget temperatur. Og ærligt talt. Hun var fin. Så vi trillede bare hjem og holdt stille eftermiddag. |
27/08-2010 10:35 af nanna møller
17/05-2010 15:23 af Jakke
17/08-2009 07:45 af Knobbe
12/08-2009 16:45 af Clæus
11/08-2009 02:49 af Bo
08/07-2009 00:27 af sinætra
14/05-2009 03:22 af Clæaus
02/04-2009 03:28 af lækremichael
26/03-2009 09:44 af Jakke
20/03-2009 02:32 af Jakke