| Jeg blev mundlam, da jeg for et par dage stod på hovedbanens rulletrappe med TV2s kamera rullende og en enestående chance for at tale til nation. Heldigvis var det ikke live, så vi kørte en tur mere på trappen, og jeg fik formuleret mig nogenlunde til kameraet i andet forsøg. Men jeg var ikke nær så klar og skarp i tungen, som da fyren havde spurgt mig om min holdning til havfruerejsen to-tre minutter tidligere.
Det er simpelthen sværere at sige tingene i øjeblikket.
Så er det stik modsat med mail. Her kan man overveje, rette og gennemlæse, og på den måde sikre sig at indholdet er præcis som man ønsker det. Men hvis man fortryder det skrevne efter det er sendt, så oplever man til gengæld at bordet fanger. Det er ikke muligt at fortryde sendte mails.
På den måde bliver mail et ubarmhjertigt redskab til at føre en ophidset debat. Opfindelsen af elektroniske debatforaer medførte således opfindelsen af begrebet Flame War. Altså situationen hvor to parter, som begge har ret, bruger den elektroniske spalteplads på en stadig mere ophedet og ukonstruktiv debat.
Og det er den anden side af den dekoblede kommunikation. Istedet for at være modereret af modpartens tilstedeværelse, kan man sidde alene i sit eget solsystem af universel enighed og foragt for modpartens manglende evne til at indrømme sine fejl. Hver eneste afsendt mail er det sidste afgørende stik, og hvert eneste svar er endnu et eksempel på hvor utilgiveligt dum modparten er.
Det er totalt kommunikationsnedbrud. |
27/08-2010 10:35 af nanna møller
17/05-2010 15:23 af Jakke
17/08-2009 07:45 af Knobbe
12/08-2009 16:45 af Clæus
11/08-2009 02:49 af Bo
08/07-2009 00:27 af sinætra
14/05-2009 03:22 af Clæaus
02/04-2009 03:28 af lækremichael
26/03-2009 09:44 af Jakke
20/03-2009 02:32 af Jakke