| I morges da jeg cyklede ned af Vesterbrogade, følte jeg mig som en glad og fri turist. Dagene hvor jeg traskede som en slavesjæl langs den støjende Kalvebod Brygge er forbi. Cyklen er tilbage i København. At trille gennem de morgentravle gader har altid været en yndlingsbeskæftigelse, og efter en pause på en måneds tid er oplevelsen kun endnu stærkere. Lys, farver, mennesker, biler og huse. Alting summer af liv og morgen.
Jeg følte mig som en glad turist. På storbyferie i Madrid eller Rom. Ser og oplever alt omkring mig. Og stornyder.
Pludselig blev jeg afbrudt af en næsten-ulykke. Den altid aggressivt kørende tenorhævner (som gamle læsere husker fra ugen i Friggilana her og her) fik næsten torpederet sin lille blå bil af en lastbil. Hævnerstilen er afløst af en baby-vuggestil, men ellers er alt ved det gamle, og vi morede lidt over historien med den glade portvinspige, før vi fortsatte i hver sin retning. Jeg videre på miniferie og hævneren afsted på arbejde (hvor min tur jo desværre også endte). |
27/08-2010 10:35 af nanna møller
17/05-2010 15:23 af Jakke
17/08-2009 07:45 af Knobbe
12/08-2009 16:45 af Clæus
11/08-2009 02:49 af Bo
08/07-2009 00:27 af sinætra
14/05-2009 03:22 af Clæaus
02/04-2009 03:28 af lækremichael
26/03-2009 09:44 af Jakke
20/03-2009 02:32 af Jakke