sinatra.dk
Arkiv, rss + Admin
 
Den værste date
0 Kommentarer | 07/10-2008 16:16 sinatra
Ok, så gør jeg det. Lader mig tagge, og levere historien om den værste date. Men mydesk's historie havde jo ikke meget med en date at gøre, så jeg vil bare fortælle om engang hvor det kiksede med nogle piger på noget interrail.

Sommeren 1993. På tur gennem Europa med Kropsy. På en campingplads udenfor Rom mødte vi to piger. En engelskboende dansk pige, som der var noget spændende ved, og hendes engelske veninde, som ikke på samme måde var interessant. Jeg har aldrig været god til taktisk samtale, men jeg fik placeret mig ved siden af den dansk-engelske pige og vi snakkede om ting der interesserede os. Hun spillede klaver og var betaget af Rachmaninov, såvidt jeg husker. Jeg sad vel bare der som så mange gange før. Drak billig vin og håbede at lynet ville slå ned, og hun pludselig var scoret.

Kropsy havde en noget anden taktik. Den dag i dag ved jeg ikke helt hvad han sagde til pigerne, men det virkede, og vi var unge og han havde langt bølget lyst hår, mens mit ditto lange hår var glat og upænt.

Men Kropsy havde altså siddet længe og snakket med den engelske pige og jeg med den danske, og sådan var kortene ligesom fordelt. Indtil de blev byttet om. Så sad jeg pludselig der med den lidt triste engelske. Og hun gad ihvertfald ikke sidde med mig - danskeren med det sjaskede hår og de kedelige emner. Så hun gik i seng efter at Kropsy og den engelske pige allerede havde forladt arenaen. Når jeg tænker efter var hun sikkert helt sød og i orden, men jeg var bare for fuld og sjaskhåret.

Hvad der herefter skete er uklart. For jeg gik også i seng. Kropsy og den dansk/engelske pige og den engelske pige var nu i det andet telt. Indtil den engelske pige udvandrede i protest. Kropsy sagde næste dag, at han troede at hun var gået over til mig. Jeg sov trygt indtil Kropsy kom lidt forvirret ind i teltet og vækkede mig.

Historien var, at midt i akten var den engelske pige returneret. Havde lagt teltet ned og annonceret at hun godt ville videre nu. NU! Hun var helt sikkert dødærgerlig over at hun ikke lå og muntrede sig med de blonde drengekrøller.

Historien fik en krølle da vi mødte pigerne igen i Athen. Et scooteruheld havde ridset sine ubarmhjertige mærker i den søde dansk-engelske piges ben og havde vi gentaget seancen, havde jeg sikkert fået færdiggjort snakken om Rachmaninov, mens Kropsy og den engelske pige kunne færdiggøre så meget andet.

Om det er den værste date ved jeg ikke. Den er vel på linie med så mange andre oplevelser jeg havde med piger i mine unge år .. og de der fulgte.
 

Af:
Barselsbilleder
www.flickr.com

Nyeste kommentarer
Hjælp... digt/rim til min kæreste....(18)
27/08-2010 10:35 af nanna møller
Rock og gobeliner(5)
17/05-2010 15:23 af Jakke
tv-lørdag(1)
17/08-2009 07:45 af Knobbe
Goodbye pork pie hat(1)
12/08-2009 16:45 af Clæus
Play some rap-music(5)
11/08-2009 02:49 af Bo
Alene hjemme(2)
08/07-2009 00:27 af sinætra
Tolerance(1)
14/05-2009 03:22 af Clæaus
Spændende(1)
02/04-2009 03:28 af lækremichael
Flæskesvær(3)
26/03-2009 09:44 af Jakke
Hvorfor Brian?(1)
20/03-2009 02:32 af Jakke

Andre blogs

Diverse

Twitter Updates

follow me on Twitter

GeoURL
eXTReMe Tracker

Powered By Site5.com

Sinatra.dk
Sax og samliv