| Så blev DRs flotte koncerthus indviet. Selv skal jeg ind og høre Stravinski om en lille måned, og i det hele taget er jeg glad ved tanken om at dette flotte hus er blevet åbnet for offentligheden.
Først skulle det dog åbnes for den bredrøvede VIP-offentlighed, og deles med alle os andre i bedste sendetid lørdag aften. Hvor var det dog sørgeligt - de par minutter jeg så - at se vores kulturminister stå og se plat almindelig ud, og tale om de oplevelser der venter i salen, selvom hun nu selv mest er til pop og rock. Endnu mere tåkrympende var dog den af Ekstra Bladet udråbte Fru Fræk, som tog ordet fra sin mand - statsministeren, og fortalte at derhjemme hører de alt muligt. Også klassisk engang imellem.
Det der forbehold overfor klassisk musik. For helvede mand. Men grunden til at jeg for alvor fik slukket var dog tanken om, at man først brugte byggeriet som undskyldning for at slagte DR, og derefter møder festklædte op for at fejre kulturen. Undskyld mig, men det havde sgu klædt Fogh, at stå ved at koncertsalen var besluttet før hans tid, og at han dybest set er modstander af byggeriet. Det andet er simpelthen for uhæderligt. |
27/08-2010 10:35 af nanna møller
17/05-2010 15:23 af Jakke
17/08-2009 07:45 af Knobbe
12/08-2009 16:45 af Clæus
11/08-2009 02:49 af Bo
08/07-2009 00:27 af sinætra
14/05-2009 03:22 af Clæaus
02/04-2009 03:28 af lækremichael
26/03-2009 09:44 af Jakke
20/03-2009 02:32 af Jakke