Det rammer naturligvis plet - på nærmest alle. Som da jeg blev antastet af en indisk guru-agtig fyr midt i New Delhis backpackdistrikt. "Hello, you seem like you struggle to really concentrate deeply" eller noget i den stil sagde han. Og jeg fjols tænkte at han havde set ind i min sjæl og fundet min svaghed. Anyway, det kostede mig nogle rupee og jeg lærte en lektie. Ikke om koncentration men om naivitet.

Men skabelsen. Den er der jo fra begyndelsen. Den første klods på klods, stolt fremviste tegning osv.. Siden bliver den systematiseret og på et tidspunkt bliver den skubbet nedaf i behovspyramiden til det ender med at være noget man gør for sjov. "Jeg har et hobbyprojekt" siger man. Og samtidig prøver man at lade som om det er det man virkelig brænder for. Som om det var så let overhovedet at brænde for noget som helst.

Men jeg har gjort mig en erfaring om ikke at skabe. At jo større misforholdet bliver mellem reel skabertid og tid hvor man godt gad være igang, desto større er kravene til det skabte, og desto sværere bliver det.

Det bedste råd er at gå igang. Uanset hvad det er. Og tak til Tveskov for at give mig inspiration til at fare i bloghuset.