sinatra.dk
Arkiv, rss + Admin
 
Ude godt men hjemme anonymt
0 Kommentarer | 13/08-2012 03:41 sinatra
Tidens dominerende trends er individualitet og pæne ansigtsløse hjem. Man vælger selv at køre ud i et af mega-varehusene og købe sine møbler og indrette hjemmet efter bladenes anbefalinger. Vælger selv er nøgleordet. Ingen ønsker at handle billige møbler i et socialdemokratisk kooperativ. Det harmer vores frihedsfølelse og vores behov for at være særlige.

Indretningen er fuldendt når møblerne er på plads, fladskærmen hængt op og de to-tre dystert udseende bokse installeret i det lille dertil indrettede møbel. Nutidsmennesker er så unikke og selvstændige, at de ikke behøver bøger, plader, souvenirs, hjemmelavede askebægre eller det gamle klaver til at puste varme og personlighed ind i værelserne. Allerhøjst et sort-hvid billede af børnene og måske et bryllupsbilllede kan der blive plads til.

Og det er fint nok.

Men hvorfor er det, at vi er så bange for fællesskabet, når vi alligevel er så ens? Hvorfor er det så frastødende at ligne de andre, når vi gør det?

Fornylig var jeg i et selskab, hvor manden gudhjælpemig betroede sig til mig, at han er typen som godt kan lide at gå lidt udenom "the beaten track". Så på familiens tur til New York(!) håbede han på at komme ud at spise der hvor New-yorkerne selv spiser.

Hvor komisk er det ikke, at man ved at insistere på at være anderledes netop kommer til at ligne de andre?

I Peter Bastians bog: "Mesterlære" skriver han om differentiering og integration. Altså at man skiller tingene ad for at mestre detaljerne og derefter samler dem igen til en større helhed. I musikken begribeligvis, men også i alt andet. Og så beskriver han en læreproces som er vigtig. At når man skal lære noget - f.eks. at spille på sugerør, så starter man med at have et meget stort rum at puste i, og hvor det indledningsvis er meget vanskeligt at ramme den lille prik hvor der faktisk kommer lyd igennem sugerøret. Ved at øve sig bliver man bedre til at ramme det lille rum, og ved at øve sig endnu mere oplever man at rummet bliver større, at man kan arbejde med klang og udtryk. Og til sidst mestrer man det og udtrykker sig frit.

Måske skal jeg øve mig i at observere ansigsløse hjem. Dykke ned i detaljen. Farven på de matchende puder. Antallet af tommer på fladskærmen. Udvalget af coffeetable-books osv.. Måske kan jeg en dag finde et lille hul af liv og ægte personlighed og måske kan jeg mase mig igennem det og finde jazz og frække børn på den anden side, og måske en dag ser jeg ikke længere den på overfladen triste og livslede indretning men mærker menneskene og livet.

Den dag skifter moden helt sikkert.
 

Af:
Barselsbilleder
www.flickr.com

Nyeste kommentarer
Hjælp... digt/rim til min kæreste....(58)
06/12-2013 13:10 af sofie OMG selv fundet på
Jeg er sej og tyndhudet(1)
05/09-2013 08:32 af Clæus
Let them eat bitcoins(1)
30/07-2013 01:24 af sinætra
Filosofferne fra CEPOS(4)
09/07-2013 10:41 af grundskyld / Per Møller Andersen
Opus 61(1)
03/07-2013 05:32 af Clæus
Gik Churchill til faciolog?(1)
25/06-2013 04:21 af Clæus
Tanken er IKKE til salg!(11)
13/06-2013 08:15 af Frodes Hund
Cote de Boeuf i avisen(2)
24/02-2013 19:32 af Bjørn
Sinatras Erindringsbank(3)
20/02-2013 06:59 af Clæus
Min far(1)
04/02-2013 16:03 af Clæus

Andre blogs

Diverse

Twitter Updates

follow me on Twitter

GeoURL
eXTReMe Tracker

Powered By Site5.com

Sinatra.dk
Sax og samliv