sinatra.dk
Arkiv, rss + Admin
 
Working on the railroad
2 Kommentarer | 29/03-2005 09:48 sinatra
Tanken har ikke slået mig tidligere, selvom jeg jo har taget turen utallige gange. Turen med bus og tog hjem til fødeegnen er også en tur forbi stort set samtlige mine tidligere arbejdspladser. Vi starter på hovedbanegården, hvor jeg gik rundt iført blåt kansastøj, og forsøgte efter bedste evne at klargøre s-togene til endnu en dag. Det var hårdt arbejde. Især den aften hvor hele Danmark råbte huttelihut, Flemming Poulsen tudede som et barn og Faxe ramte den lige i røven. Arbejdet blev lettere da jeg blev kollega med Kropsy, og vi i et par måneder var herrer i eget hus på Klampenborg Station. Når toget forlader Valby St., kaster jeg et blik i retning mod Valby Langgade st., hvor jeg formåede at blive fyret fra DSB Kiosken på min første arbejdsdag.

Ankomst til Vestegnen. Brøndbyøster. Det er mindre end to måneder siden jeg havde et skrivebord og en computer her. Videre til Glostrup hvor jeg havde mit første rigtige IT job. Man kan stadig se bygningerne fra toget, men firmaet er vist lukket for nogle år siden. Ostman og jeg havde mindeværdige aftener derude.

Lige inden Roskilde kan man se bygningerne hvor Rosti boede engang. Efter gymnasiet røg jeg på fabrik. Det er en lektie for livet. Møde 6.30 og kede sig igennem de lange triste dage. Radioen er din ven, og kollegerne dybt underlige grænsende til debile. Specielt mindeværdig var Brian, hvis selskab også Søhår har nydt godt af.

Jeg står af i Roskilde og går over mod busserne. Henover sporene kan jeg se hvor DSB Minibaren stod engang. Her blev jeg også fyret, men jeg havde mere end en arbejdsdag. Bussen kører mod Frederikssund og passerer DK Tanken ved Borrevejle. En god arbejdsplads indtil den stadig hårdere konflikt om min ret til selv at bestemme min hårlængde kulminerede i en .. opsigelse.

De sidste kilometer inden Ejby er plastret til med avisbudminder. Berlingske om søndagen. Ni aviser fordelt over et større område. Dårligere løn kan man nærmest ikke forestille sig. Når vi kører ind i selve Ejby kan jeg stadig pege husene ud, hvor de for næsten 20 år siden abonnerede på Holbæk Amts Venstreblad.
 

1) 29/03-2005 23:02 ostman (128.111.241.19)
Det er da løvn! Har de lukket firmaet i Glostrup???
 
2) 30/03-2005 09:32 sinatra (212.130.53.74)
Det er længe siden. De blev opkøbt af Aller
 
Af:
Barselsbilleder
www.flickr.com

Nyeste kommentarer
Tanken er IKKE til salg!(10)
28/03-2013 04:31 af Ivar Julepose
Cote de Boeuf i avisen(2)
24/02-2013 19:32 af Bjørn
Sinatras Erindringsbank(3)
20/02-2013 06:59 af Clæus
Min far(1)
04/02-2013 16:03 af Clæus
Hjælp... digt/rim til min kæreste....(54)
09/01-2013 15:07 af Joey Moe
DM i jazz(4)
29/04-2012 06:07 af Sinætra
På randen af den næste tid(4)
01/03-2012 13:50 af Sinætra
Drageøerne(1)
13/01-2012 06:33 af Clæus
At skabe(2)
06/01-2012 03:58 af sinætra
Varmt vand(2)
30/11-2011 12:36 af sinætra

Andre blogs

Diverse

Twitter Updates

follow me on Twitter

GeoURL
eXTReMe Tracker

Powered By Site5.com

Sinatra.dk
Sax og samliv