Sjovt nok er det en optræden, der slap igennem erindringens fintmaskede net, så jeg husker faktisk stadig teksten, som - indrømmet - ikke er god. Derimod har årene slebet kanterne af selve showet, så det egentlig står i et ganske positivt lys. Tre lyshårede 10-årige drenge, som synger for fuld hals. Det lød sgu meget godt. Jaja, men det er sådan jeg husker det.

Altså indtil ham her poetry slam-fyren jokkede på det. Han havde nemlig også skrevet sin egen tekst til "Video Video", og han kunne heller ikke synge. Til gengæld havde han mikrofon i hånden og publikum ved sin side. Og så blev der ellers sunget til. Det lød præcis ligeså dårligt, som hvis tre ti-årige drenge var blevet trukket ind fra Gadegårdens Fritidshjem, og blevet bedt om at synge løs. Bagefter klappede folk.

Og jeg? Jeg havde såmænd bare fået grånet et af barndommens lyseste minder.